dcsimg 5 pejlemærker til kvalitetssikring og -udvikling - HJERNEN&HJERTET - Ramboll
 
|
HJERNEN&HJERTET

 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 

5 pejlemærker til kvalitetssikring og -udvikling

Dannelse og uddannelse er et centralt emne på børn- og ungeområdet. Her får du nogle bud på hvordan, man understøtter den kvalitet og udvikling, der skal til for at skabe de bedste rammer for børn og unge i fremtiden.

 

Lad os starte med et helt overordnet perspektiv på de rammer, der er for børns dannelse og uddannelse i et kommunalt system.

Der er behov for, at de kommunale styringsmodeller sætter mere fokus på kernen i de kommunale services: at sikre velfærd, kvalitet og effekt for borgere og samfund. Der hvor velfærd, kvalitet og effekt skabes er i mødet mellem den fagprofessionelle praksis og borgerne. Det er i de fagprofessionelles forandringskraft at selve fundamentet og forudsætningen for den fortsatte effektivisering af den kommunale sektor ligger. Det betyder, at de kommunale styringsmodeller skal være løftestænger og ikke snubletråde for forbedringen af den fagprofessionelle praksis. Kommunal styring skal og bør være alles projekt.

Styring blev en snubletråd

Kommunal styring og et kritisk blik på styringsfilosofien ”New Public Management” var temaet på en konference arrangeret af Rambøll og Professionshøjskolen Metropol.

En af konferencens helt store konklusioner blev fremlagt af Undervisningsministeriets departementschef Jesper Fisker.

Han slog fast, at styring er vigtigt, og at der har været et behov for at indføre en styringsfilosofi, men at New Public Management er blevet drevet for vidt. Det har medført utilsigtet bureaukratisering på forvaltnings- og institutionsniveau. Jesper Fisker peger også på, at respekt og samarbejde mellem embedsværket og de fagprofessionelle er nøglen til videreudvikling af den kvalitet, vi tilbyder vores børn i dagtilbud og skole.

5 relevante pejlemærker til din organisations videre udvikling

  1. Etabler en sammenhængende ledelses- og styringsmodel
  2. Prioriter kapacitetsopbygning og kompetenceudvikling i datadrevne og refleksive læringsfællesskaber
  3. Hold fokus på den faktiske etablering og implementering af et fælles evidensinformeret praksis- og styringsgrundlag
  4. Fastlæg dokumentationsmodeller og opbyg systematikker til opsporing og dokumentation, der giver mening og effekt for børnenes dannelse og uddannelse
  5. Skab fælles vidensgrundlag og et fælles sprog

Organisationen skal bindes sammen

Den helt centrale opgave er at definere og etablere en ledelses- og styringsmodel, som binder organisationen sammen og forener de opfølgnings- og læringsbehov, som helt naturligt er til stede på forskellige organisatoriske niveauer. Der skal etableres et fælles sprog mellem de enkelte led i ledelseskæden, og skabes en værdiskabende læringsdialog, hvor fagligheden sættes i centrum for udvikling af indsatsen og arbejdet med borgerne. På den måde sikres et forbedret prioriteringsgrundlag, som står på en faglig veldokumenteret viden om effekter og resultater af indsatsen.

Læring er afgørende for resultatbaseret styring


Nye styringsmodeller medfører grundlæggende behov for kapacitetsopbygning.  Både i forhold til den formelle fastlæggelse af roller og opgaver, men nok så meget træning og uddannelse af frontprofessionelle ledere og medarbejdere i at arbejde med læringsdialog inden for rammerne af resultatbaseret styring.

Rambøll har udviklet ledelses- og styringsmodeller og undervisningsforløb målrettet disse behov, som er afprøvet i en række kommuner. Det er en central pointe at møde frontmedarbejderne med afsæt i deres egen hverdag og udfordringer. Vi har derfor ansat medarbejdere, som selv har stået i klasseværelset, dagtilbuddet eller arbejdet i jobcenteret.

Data der understøtter dialog og læring

Ofte er der behov for fastlæggelse af dokumentationsmodeller, hvor der tages stilling til, hvad der skal følges op på og hvordan. På nogle områder vil dette resultere i et konkret og nyt behov for at fange data. Fx når der skal følges op på resultaterne af en læringsstrategi eller en konkret faglig indsats.  

Data opstår i den fagprofessionelle praksis, hvor begreber som dannelse og uddannelse omsættes til relevante, meningsgivende, udfordrende og understøttende aktiviteter i børnenes liv.

Læringsaktiviteter planlægges med udgangspunkt i de opstillede mål og behovet for læring hos den enkelte eller for grupper. Det er længe siden, at fokus flyttede sig fra aktiviteten, til den læring, der skulle til, for at løfte faglig formåen eller alsidig udvikling. Dette fokus på effekt af læringsaktiviteterne er en bevidsthed, som deles mellem barnet og den fagprofessionelle, så det giver mening at lære og udvikle sig.

Lidt om vores tilgang til udvikling

I Hjernen og Hjertet understøtter vi udviklingen ved at sætte fokus på, at alle processer starter med fakta om udgangspunktet – vi kan også kalde det forudsætninger. Fakta kan både være kvantitative data fra en vurdering eller en test, men i høj grad også kvalitative observationer på, hvilket udgangspunkt barnet har.

Uanset om det er kvalitative eller kvantitative fakta der tages udgangspunkt i, er der brug for en fortolkning af, hvad det udvalgte fakta har af betydning for den aktivitet, der skal planlægges. Fortolkningen skal føre til, at en planlagt aktivitet forbedres, så den matcher elevens, gruppens eller den samlede institutions-/skoles behov og forudsætning.

Filosofien er ikke en nytænkning, men bygger på W. Edwards Demings udbredte og anerkendte forbedringsmodel, PDSA cirklen.

Når det alligevel giver mening at fremhæve modellen, er det fordi, den bidrager med den systematik, der er brug for, når det er vigtigt at trimme aktiviteterne løbende, mens der er fokus på fastholdelse af de gode tiltag, vi ved der virker.

Sæt systematik og fælles sprog forrest

Det kan ikke understreges nok, at systematikken er afgørende, når mange fagligheder fra dagtilbud, skole, sundhedspleje, PPR og familieafdelinger arbejder sammen  om vores børns dannelse og uddannelse. Dialogen kvalificeres, når alle kender processen og sproget er fælles.

It-understøttende systemer skal være gearet til, at relevante data er tilgængelige for de rette fagprofessionelle, til rette tid, så handling kan gangsættes og forbedringer kan gennemføres hurtigst muligt. Systematik og fokus på løbende kvalificering er afgørende når målet er, at alle børn bliver så godt uddannede og så godt dannede, som de kan.

Sådan kan vi hjælpe

Rambølls tilgang og ydelser, inden for udvikling af skole og dagtilbud, bygger på Fakta – Fortolkning - Forbedring.

FAKTA:

  • HJERNEN OG HJERTET Kvalitetsplatform
  • HJERNEN OG HJERTET Skole
  • HJERNEN OG HJERTET Dagtilbud

FORTOLKNING:

  • LÆRING OG KVALITETSUDVIKLING Evaluering der skaber udvikling
  • EFFEKTIVISERINGER GENNEM PRAKSIS Opnå fælles meningsskabelse
  • NEW PUBLIC LEADERSHIP Styr efter effekter

FORBEDRING:

  • STRATEGI OG PRAKSIS Skab succesfuld implementering
  • SUCCESFULDE FORANDRINGER Få det til at ske
  • SKOLEUDVIKLING Skab en god databaseret praksis

Det siger kunderne

"Vi betragter valide data som en gave til at stille de rigtige spørgsmål til vores praksis i dagtilbud og skoler. Vi tror på, at systematisk refleksion og dialog fører til øget faglighed, højere kvalitet i læringsmiljøet og dermed bedre læring hos vores børn og unge.” - Udviklingskonsulent Michael Kolding, Skanderborg Kommune

”Samarbejdet med Rambøll giver os en mere overskuelig og tilgængelig adgang til relevant data. I bund og grund kunne vi jo selv finde data i LIS, men det letter nogle arbejdsgange at Rambøll står for databehandlingen og fremstiller data i et lækkert format. Det gør det nemmere for os at handle på baggrund af data i vores samarbejde med skolerne.” - Greve Kommune

 

Kontakt

Edith Ravnborg Nissen
Chefkonsulent
M5161 2299
Eern@ramboll.com
Birgit Munk Nørregaard Nielsen
Chefkonsulent
M5161 2094
Ebimn@ramboll.com
© HJERNEN&HJERTET - Ramboll  -  www.hjernenhjertet.dk  -  printet 
© HJERNEN&HJERTET - Ramboll