|
HJERNEN&HJERTET

 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 

Motorik og sproglig udvikling, hvad er sammenhængen?

Hvad siger forskningen om sammenhængen mellem børns motoriske og sproglige udvikling?

Vi ved en hel del, men det er svært at sige noget helt præcist om årsagssammenhænge og om der er en direkte forbindelse mellem barnets motoriske færdigheder og barnets sproglige udvikling. Kroppen og hjernen er involveret i begge læringsområder, så der er komplekse – ikke enkle – sammenhænge.

Det er i korte træk konklusionen i sprogforsker, Docent, Ph.d. Pia Thomsens gennemgang af de forskellige teorier omkring børns sprogtilegnelse og tolkninger af sammenhænge mellem barnets motorisk og sproglige udvikling.

 

I praksis skal vi fravige at udtale os meget kategorisk eller generelt om sammenhænge – både korrelation og kausalitet - fordi det er svært at holde de forskellige dele af den sproglige og motoriske udvikling adskilt i et konkret børneliv. Det giver let unuancerede konklusioner, der bygger på enten sprogforskning eller forskning i børns motoriske udvikling. Forskningsfelterne adskiller typisk de to udviklingsområder, fordi det er hvad forskning gør: bruger forskellige analytiske greb, der hjælper til at zoome ind på specifikke områder. Men vi kan ikke ’bare’ overføre specifikke resultater til en kompleks virkelighed, som barnet lever i.

Hvis vi alligevel skal redegøre for, hvad vi konkret ved om sammenhænge mellem børns motoriske og sproglige udvikling, må vi altså se nærmere på, hvilket metodologiske og teoriske udgangspunkter, de forskellige undersøgelser her. Med andre ord: Hvilke erkendelsesmæssige interesser har undersøgelserne for at forstå sammenhænge mellem sprog og motorik.

I et helikopterperspektiv kan vi mindst identificere tre måder at forstå børns (tidlige) udvikling af sprog og motorik, nemlig:

  1. Læring tager udgangspunkt i og forankres i kroppen. Denne forståelse er fremtrædende bl.a. i pædagogiske forskningsfelter. Argumentationen er at kropslig læring er grundlaget for al (senere) læring, dvs. barnet lærer gennem kropslige erfaringer. I denne tilgang finder vi ikke mange undersøgelser, der splitter kroppen op i motoriske færdigheder og derfor eksisterer der heller ikke mange undersøgelser inden for paradigmet, der stiller skarpt på motorik og sprog. Nyere forskning inden for dette felt anerkender dog, at i takt med at barnet bliver ældre, er det nødvendigt at udvikle flere strategier til læring, dog uden at fravælge den kropslige.

     

  2. Læring er en kognitiv aktivitet. Læring og udvikling ses her som en kognitiv, individuel proces, hvilket vil sige, at barnet opbygger egne mentale indre repræsentationer (fx sproglige modeller og forståelser af verden), som afprøves og forfines over tid. Den teori er i en række nyere empiriske studier blevet udfordret, men lever fortsat som en udbredt forståelsesmodel, primært inden for dele af sprogtilegnelsesforskningen, hvor flere forskningsparadigmer isolerer specifikke dele af sproget og fokuserer på, hvordan barnet tilegner disse. Det er den samme individuelle tilgang, vi ser i undersøgelser af specifikke motoriske færdigheder, der undertiden forstås uden at kigge på fx barnets muligheder for at udvikle færdighederne i samspillet med omgivelserne. Det mest eklatante eksempel er:”’Kan barnet binde snørebånd?” Uden at tage hensyn til at stort set alle sko i dag har velcro-bånd’. Hvilke læringsmuligheder har barnet så reelt haft?

     

  3. Læring er en social-kognitiv-systemisk proces. Læring og udvikling forstås her som en samlet – dynamisk og kompleks – proces, hvor både kroppen, motoriske og sproglige færdigheder bidrager til barnets udvikling. Både kroppen, barnets kognition og sprogudviklingen spiller en afgørende rolle i denne dannelsesproces, der har et stort fokus på læringsmiljøets bidrag til barnets læring. Læring forstås med andre ord ikke som en individuel, men en social proces, der konstrueres i samspillet. To forhold er helt afgørende inden for dette paradigme:
  • Samspillet med omgivelserne (kommunikativt, motorisk og fysiologisk) er afgørende for barnets komplekse læringsprocesser.
  • Barnet trækker på en kombination af kropslige, kognitive og sproglige forudsætninger, når det skal løse en opgave (fx samle noget eller sige noget). Det kendes også fra voksnes opgaveløsninger. ”Vi bliver bedre, mere dynamiske, fleksible og kreative, hvis vi må bruge kroppen.”

Grunden til, at der er sammenhænge mellem kroppen, motorikken og sprogudviklingen er altså at vi bruger begge dele samtidigt, og at fraværet af det ene derfor vil påvirke færdighederne af det andet.

Det er samtidig vigtigt at huske på, at nogle typer sproglige vanskeligheder er defineret ved at det præcis er det sproglige, som er svært for barnet at lære og at det motoriske (i hvert fald overordnet) er relativt upåvirket. I forskningen kalder vi det for udviklingsbetingede sprogindlæringsvanskeligheder, DLD eller SLI.

Både metodisk og teoretisk skal vi som pædagoger passe på ikke at sammenblande, korrelationer og kausalitet. I praksis vil mange ikke skelne, og det betyder, at fx motorisk udvikling (plus eller minus) gøres til forklaringen på barnets gode eller dårlige sproglige udvikling. Ud af dette ræsonnement udspringer forskellige indsatser, fx han er ved at lære at kravle, derfor behøver vi ikke fokusere på, at han ikke siger noget, selv om han er 2;5. Eller man bliver bedre til at tale, hvis man træner i at kravle i træer.

I en norsk artikel skrevet af bl.a. Thomas Moser (forskningsleder på Learning Lab Denmark): “Forklaringen på at det i det pedagogiske praksisfeltet, til tross for manglende empirisk grunnlag, likevel finnes svært positive oppfatninger om motorikkens betydning for ikke-motoriske former for læring og utvikling, ligger til dels i en sammenblanding av korrelasjon og kausalitet. Sannsynligvis er det riktig at barn med dårlig motorikk ofte, det vil si oftere enn barn uten motoriske problemer, også har svakheter når det gjelder det kognitive området (…) og det språklige området (…). Men en slik observasjon bør ikke lede til konklusjonen at den ene faktoren (motorikk) automatisk er årsaken for andre faktorer (kognitive prosesser, språk).” (Christiansen & Moser, s. 25)

I konklusionen i den danske rapport står: “… der er ingen dokumentation for, at sprogfunktionen kan bedres ved at træne motorikken …”. Jacobsen og Wessel kommer med en plausibel forklaring på det forhold, som Christiansen og Moser kalder “sammenblanding av korrelation og kausalitet”, nemlig at “… en forbedring af det motoriske funktionsniveau giver barnet en bedre forudsætning for at kunne modtage undervisning. Forstået på den måde, at jo mindre opmærksomhed barnet skal bruge på sin motorik (f.eks. sidde på en stol, holde på en blyant), desto større overskud har barnet til at indgå i undervisningen.” (Jacobsen & Wessel, s. 28)

Som forsker er det med mit teoretiske og metodologiske afsæt konklusionen, at der eksisterer direkte sammenhæng mellem motorik og sproglige færdigheder, men de er begrænset til snævert definerede områder. En række studier viser fx en tydelig sammenhæng mellem motorik og sprog, hvis vi kigger på specifikt på børnenes finmotorik, fx hånd-øje-koordination. Når vi taler om sammenhænge mellem sprog (bredt forstået) og motorik, er sammenhængene begrænset, forstået på den måde, at barnet ikke bliver bedre til at tale ved fx at hoppe i trampolin. Det som sker, når vi oplever dette i praksis, er at, når et barn gradvist får styr på sin generelle motorik, sin krop, får barnet overskud til også at koncentrere sig om sprogudviklingen.

I den optik kan det se ud som om, motorisk træning har direkte indflydelse på barnets sproglige kunnen, men det er rent kausalt ikke det som er sket. Der er mange gode grunde til at arbejde med barnets motorik, men vi skal passe på med at tro, at motorisk stimulering, har en direkte betydning for barnets sproglige vanskeligheder. Et godt råd til den pædagogiske praksis er derfor at etablere læringsmiljøer som dels veksler mellem motoriske, sproglige og kropslige aktiviteter, dels udtænker aktiviteter, hvor børnene i samspil med voksne og andre børn har mulighed for at bruge deres evner til at kombinere udviklingsområderne og dermed opleve, hvordan de som mennesker dynamisk og fleksibelt er i stand til at lære på mange forskellige måder, når omgivelserne blot understøtter denne multifacetterede tilgang. 

Supplerende faglitteratur:

Brodersen, A. og Petersen, B. (2015). Undersøgelsen Tidligere Indsats. Udgave 2.  MV Tryk.

Findings based on authentic assessment in kindergartens from the Stavanger Project,

EECERA-Conference, Crete, 07.

Holstein, B et. al. (2012). Årsrapport for børn indskolet i skoleårene 2009/10 og 2010/11 fra Databasen Børns Sundhed: Motoriske vanskeligheder.

Markussen-Brown, J. (2016). Establishing Quality in Preschool Language and Literacy Environments. On the quality of Danish preschools, and pathways to improving it via professional Development. SDU.ængen mellem motoric og Sprog.

Moser, T. og Reikerås, (2015): Relations between motor and language at age 2:9 and 4:9.

Artikel om stort britisk studie der påviser sammenhængen mellem tidlig motorisk udvikling og kognitive færdigheder: https://www.theguardian.com/society/2010/feb/17/children-fall-behind-nine-months

Video med Kjeld Fredens fra Viden på Tværs (2016) som fortæller om sammenhængen mellem motorisk og sproglig udvikling:  https://vimeo.com/148064976

Thomsen, P. (2015a). Tosprogethed hos børn og voksne: typisk sprogudvikling og sprogindlæringsvanskeligheder. I: Hobel, P., Nielsen, H. L., Thomsen, P., & Zeuner, L. (eds), Interkulturel Pædagogik: Kulturmøder i teori og praksis (kap. 13). København: U Press.

Thomsen, P. (2016). Alle børn har ret til et komplekst sprog: lederudviklingsrapport til Trøjborg Dagtilbud, Aarhus.

Thomsen P. & Esbensen A. (2013). Forskellige typer af sprogvanskeligheder? Fokus på betydningen af inputtet, arbejdshukommelse og eksekutive funktioner. Dansk Audiologopædi49(2), 5-23.

Thomsen, P. (2011a). Verber: Broen mellem isoleret leksikon og kompleks grammatik – en longitudinel undersøgelse af fire danske børns verbaltilegnelse og grammatikaliseringsproces fra 1;01 til 2;05 år. Odense: Syddansk Universitet, Institut for Sprog og Kommunikation. Ph.d. afhandling (501 sider).

 

 

 

© HJERNEN&HJERTET - Ramboll  -  www.hjernenhjertet.dk  -  printet 
© HJERNEN&HJERTET - Ramboll