Pædagogisk læringsmiljøvurdering (PLV)

PLV’en er et fleksibelt og struktureret redskab der kan anvendes til at indsamle viden om det pædagogiske læringsmiljø (proceskvaliteten). Redskabet bygger på indholdet i den pædagogiske læreplan og EVA.

Et pædagogisk læringsmiljø hele dagen

:

Rambølls Pædagogiske læringsmiljøvurdering (PLV) tager afsæt i det lovpligtige arbejde med læreplanen og er en udvidelse til det dokumentations- og evalueringsarbejde, der allerede foregår i dagtilbuddet.

Den styrkede pædagogiske læreplan er retningsgivende for, hvilke muligheder læringsmiljøet skal tilbyde børn og tager afsæt i et bredt læringssyn med udgangspunkt i de seks læreplanstemaer og et fælles pædagogisk grundlag.

PLV’en er et fagligt refleksionsværktøj til at afdække det pædagogiske lege- og læringsmiljø i dagtilbuddene. Værktøjet giver et stærkt grundlag for refleksion over dagtilbuddenes praksis og danner et konkret afsæt for, hvor dagtilbuddene har sine styrker, og hvor der kan være behov for ekstra fokus.

Fleksibilitet i sammensætning

PLV’en består af nogle overordnede trivsel og tilfredshedsspørgsmål og herefter følgende 3 hovedtematikker: Det pædagogiske grundlag, De seks læreplanstemaer og Faglig ledelse.

Den bygger på en fleksibel model, der giver mulighed for at sammensætte og indsamle viden med udgangspunkt i netop de temaer som er relevant for den enkelte kommune.

Nem inddragelse af alle interessenter

:

Forskellige respondenter kan inddrages, herunder ledere, medarbejdere og observatører og derudover kan forældre og ældste børn inddrages på områder, hvor deres svar er meningsgivende. Vurderingen kan foretages som en selvstændig aktivitet eller indgå som en del af det pædagogiske tilsyn.

Resultaterne fra PLV opgøres på dagtilbud-, område-, og kommuneniveau og rapporter trækkes let ind i systemet. På baggrund af resultaterne og refleksioner fra PLV’en er det muligt at definere konkrete handlinger og aftaler direkte i systemet.

Kort om PLV

:
  • Formål: At understøtte og strukturere arbejdet med det pædagogiske miljø med et 360 graders perspektiv.
  • Målrettet: Ledere, medarbejdere og eventuelt observatører og kan suppleres med forældrenes og børnenes perspektiv.
  • Udfyldes af: Ledelse og fagpersonale mens eksterne observatører kan indgå efter ønske.
  • Baggrund: I 2021 har Rambøll foretaget en grundlæggende omlægning af LLMV, med efterfølgende relancering under navnet «Pædagogisk Læringsmiljøvurdering» (PLV).  I forbindelse med revisionen er indholdet i vurderingen ført helt tæt op mod Den Styrkede Læreplans tematikker. Redskabets spørgsmål tager udgangspunkt i EVA's refleksionsspørgsmål fra «Redskab til selvevaluering» fra 2019 og Ministeriets Læreplansskabelon fra juni 2020.

Læs om andre relevante moduler til forvaltningen

  • Kvalitetsplatform

    Med Kvalitetsplatformen hjælpes kommunerne til nemt at leve op til nationalt og kommunalt fastsatte krav til dokumentation af og refleksion over kvaliteten på dagtilbuds- og skoleområdet.

  • Tilsyn

    Tilsynsmodellen understøtter gennemførelsen af det lovpligtige tilsyn og dialogen mellem personale, ledelse og forvaltning i det fælles arbejde med pædagogisk kvalitet.

  • Forældreportalen

    Forældreportalen gør det nemt for kommunernes fagpersonale i dagtilbud og skole at dele materialer med forældrene sikkert, anmode om samtykke elektronisk og sikre automatisk journalisering af dokumenter i kommunens ESDH-system.

Vil du vide mere?

  • Christina Hoff

    Konsulent