Hjernen&Hjertets samarbejdspartnere

Hjernen&Hjertet samarbejder med relevante og dygtige samarbejdspartnere. Sammen sørger vi for at udvikle og understøtte børns trivsel, udvikling og læring.
På siden her introducerer vi nogle af vores samarbejdspartnere, som bidrager og skaber værdi for Hjernen&Hjertet og praksis.

TrygFondens Børneforskningscenter

:

Sprogvurderingsmaterialet er udviklet i samarbejde med Hjernen&Hjertet med fokus på at sikre en sammenhængende og målrettet indsats på tværs af dagtilbud og skole.

Pind & Bjerre

:

Pind & Bjerre har de seneste 25 år arbejdet med børns matematiklæring med et særligt fokus på svagt præsterende og den tidlige indsats. Læringsmaterialerne er udviklet til at udrede og hjælpe elever, der er i risiko for matematikvanskeligheder. I stedet for at fokusere på elevens matematiske standpunkt afdækker RoS-testene, hvilke regnestrategier eleven anvender for at komme frem til et resultat. Tilgangen giver et unikt udgangspunkt for at hjælpe elever med matematiske vanskeligheder.

Alle Pind & Bjerres materialer er skabt med inspiration fra den nyeste matematikdidaktiske forskning på området.

Pia Thomsen

:

Modulet SprogTrappen er udviklet i samarbejde med sprogforsker Pia Thomsen med det formål at identificere det enkelte barn og børnegruppens nærmeste udviklingszone samt målrette fagpersonalets indsats og læringsmiljø, herefter med udgangspunkt i både forskningsbaseret viden og praktiske erfaringer.

Gyldendal: Leg og Lær

:

Gyldendals platform til daginstitutionerne, legoglaer.gyldendal.dk, har til formål at understøtte 0-6-årige børns læring og udvikling gennem leg. På platformen kan fagpersonalet finde masser af aktiviteter, planlægningsredskaber, et digitalt bibliotek og faglige inspirationsartikler. Aktivitetsforløbene viser vejen til et trygt og stimulerende læringsmiljø, der kommer hele vejen rundt i den styrkede pædagogiske læreplan. 

Poul Nissen

:

Dr. Poul Nissen er autoriseret psykolog og specialist i børnepsykologi og psykoterapi. I de seneste år har han udviklet praksisvenlige digitale instrumenter til måling af læring og trivsel samt et teori-og forskningsbaseret ressourcevurderingsmateriale, der skal fremme elevers læring og trivsel.

Poul Nissen udvikler vejledningsmaterialer, der understøtter Hjernen&Hjertets arbejde med forskningsbaseret viden om børns læringspotentialer og kognitive færdigheder. Materialerne gør Hjernen&Hjertet i stand til at lave en faglig understøttet inddeling af en klasses elever på baggrund af deres læringspotentiale.

UC SYD

:

UC SYD Campus Esbjerg har et stort fokus på, at deres pædagoguddannelse skal gøre de kommende pædagoger klar til arbejdet i praksis.

Derfor har UC SYD i flere år samarbejdet med Hjernen&Hjertet for at skabe et rum til de studerende, hvor de kan få erfaringer med Esbjerg Kommunes dokumentation af børn og udvikling. Samarbejdet klæder de studerende på til at have børnenes trivsel, læring og udvikling for øje.

Sprogeriets SprogØen

:

Alle lege og aktiviteter på SprogØen tager udgangspunkt i inklusionsprincippet, der aktiverer børnene. SprogØen er desuden udviklet sammen med børn og voksne.

Dialogisk Design

:

Dialogisk Design er Hjernen&Hjertets faste samarbejdspartner i arbejdet med at skabe kvalitet på dagtilbud og skoleområdet med afsæt i ledelse og organisatoriske dialoger.

Samarbejdet består i at understøtte de dialoger og den ledelse af læringsmiljøer, der skaber værdi og gør en forskel for børnene. Ved at kombinere Hjernen&Hjertets dataunderstøttelse med Dialogisk Designs kompetencer indenfor ledelse og organisationsudvikling, bliver ledere og fagpersoner i stand til at udvikle og understøtte læringsmiljøer med afsæt i en dialogisk og relationel tilgang.

Sprogklar

:

Sprogklar hjælper dig og din kommune med at sikre, at sprogvurderinger bliver omsat til meningsfulde handlinger med udbytte for det enkelte barn.

Alle materialer og værktøjer i Sprogklar er udviklet af forskere med mange års erfaring, og platformen bruges af kommuner over hele landet.

Sprogin

:

Sprogin ønsker at bidrager positivt til at styrke chancelighed mellem børn i Danmark, og det bliver understøttet yderligere i samarbejdet med Hjernen&Hjertet.

Animeretkampagne

:

Animeretkampagne arbejder med og har stor erfaring i at bruge animation til kommunikation og til formidling af svære budskaber på en lettilgængelig måde.

Animeretkampagne leverer animationer, der kan tilrettes den enkelte kommunes arbejde med Hjernen&Hjertets materialer. Ved brug af animation har du, som bruger hos Hjernen&Hjertet, mulighed for at sikre en mere effektiv og præcis kommunikation, der er let at forstå - uanset hvilken baggrund modtageren har. Det gavner altså både forældre og børn, at komplekse budskaber eller emner bliver understøttet af animationer.

Ordblindeforeningen

:

Ordblindeforeningen blev stiftet i 1943, og har sidenhen haft til formål at skabe bedre vilkår for mennesker med ordblindhed. Foreningen varetager interesser for mennesker med ordblindhed over for myndigheder, virksomheder, uddannelsessteder og offentligheden. Derudover arbejder foreningen for en generel anerkendelse af ordblindhed og udbreder kendskabet til vilkår og muligheder for mennesker med ordblindhed.

Susanne Rubenius

:

Susanne Rubenius er skoleudviklingskonsulent og leder af et kommunalt videnscenter i Horsens Kommune.

Susanne har gennem mange år beskæftiget sig med højt begavede elever, blandt andet som projektleder for et forskningsprojekt under Børne- og Undervisningsministeriets Talentpulje. Susanne er læreruddannet med en diplomuddannelse i psykologi samt en kandidatuddannelse i pædagogisk psykologi (med speciale i inklusion af de dygtigste elever i folkeskolen). Susanne er til daglig tovholder på den kommunale indsats for elever med høj begavelse i Horsens Kommune.

Susanne samarbejder med Hjernen&Hjertet om at udvikle og kvalitetssikre vores værktøj til identifikation og understøttelse af højt begavede elever.

Rikke Yde Tordrup

:

Er cand.psych., aut. psykolog og specialist i klinisk børnepsykologi. Ved siden af sin praksis deler Rikke ud af sin viden omkring tilknytning, udviklings­psykologi, forældresamarbejde mm. igennem undervisning og supervision. Hun har herudover skrevet en lang række fagbøger, bl.a. Udviklende øjeblikke, Markante forældre og serien Tryg tilknytning.

Vi i Hjernen&Hjertet har haft fornøjelsen af at arbejde sammen med Rikke, hvor Rikke i udviklingen af spørgerammen til H&H Samspil har bidraget med sit skarpe og dygtige blik for de grundlæggende psykologiske aspekter i barnets udvikling og trivsel.

Du kan læse mere om Rikke på hendes hjemmeside: rikketordrup.dk

Heidi Trude Holm

:

Er lektor projektleder og uddannelseskonsulent ved Professionshøjskolen UCN act2learn. Heidi har specialiseret sig at skabe fokus på og kvalitet i mødet mellem børn og de professionelle voksne.

Heidi har blandt andet været med til at udvikle KVALDid Dialog og har udgivet artikler om relationskompetencen hos voksne og hvilken betydning kvaliteten af denne har for barnet.

Heidi er kvalificeret i forebyggelsesprogrammet ICDP (International Development Programme), som hun blandt andet underviser i. Et forebyggelsesprogram, der er målrettet fagpersoner med udgangspunkt i egen relationskompetence og med henblik på at optimere udviklingsbetingelserne for vores børn i dagtilbud og skole.

Hjernen&Hjertet har haft fornøjelsen af at samarbejde med Heidi under udviklingen af H&H Samspil, hvor Heidi med sin faglige viden og store erfaring på området, har ydet et vigtigt bidrag ind i kvalificering af spørgerammen.

Vil du vide mere om Heidi og kan du række ud til hende på: hho@ucnact2learn.dk

Vil du vide mere?

  • Louise Kjær Petersen

    Consultant