De glemte overgange: Undgå at viden om barnet går tabt

Skolestarten får med god grund stor opmærksomhed. Men et barn går gennem mange overgange, fra dagtilbud til ungdomsuddannelse, og hver gang risikerer vi at miste noget af det, vi allerede ved om barnet. Her ser vi på de glemte overgange, og på hvordan viden kan følge barnet hele vejen.

Jakob Godt Hansen

Consultant

Alles øjne er rettet mod skolestarten

Forberedelserne til første skoledag begynder allerede i november, når forældrene skriver barnet op. I månederne derefter besøger barnet skolen, møder de nye voksne og prøver SFO'en, mens forældrene får breve, invitationer og en klar plan. Skolestarten er en af de overgange i et barns liv, der får mest opmærksomhed, og både kommuner, skoler og forældre lægger et stort arbejde i den.

Men skolestarten er kun én af mange overgange. Før skolen har barnet måske skiftet til vuggestue eller dagpleje og videre til børnehave. Og det fortsætter gennem hele skoletiden: i 1. klasse, på mellemtrinnet og i udskolingen. Alligevel får de fleste af dem – de glemte overgange – langt mindre opmærksomhed.

Det er en udfordring – for hver overgang er en chance for at bygge videre på det, vi allerede ved om barnet. Eller en risiko for at starte forfra.

Hvad er de glemte overgange?

Der er mange overgange i et helt børne- og ungdomsliv. Tag overgangen fra børnehaveklasse til 1. klasse – for mange børn betyder den nye lærere, nye fag og ikke mindst flere krav til at læse, skrive og arbejde selvstændigt. Samtidig får forældrene ofte mindre informationen fra skolen end i børnehaveklassen.

Det samme mønster går igen senere. Ved overgangen til mellemtrinnet og til udskolingen skifter barnet ofte klasseteam. Og efter grundskolen venter overgangen til ungdomsuddannelse. Hver gang skal barnet finde sig til rette, og hver gang skal nye voksne lære barnet at kende.

Pædagogisk konsulent Anja Heyman Bøhnke fra CFU i UCL har arbejdet med netop de overgange:

Vi skal ikke starte forfra hvert år, men bygge videre på det fundament, der allerede er skabt. Det kræver systematisk samarbejde (...) Uden bevidst arbejde med progression og relationer risikerer vi, at børn falder mellem to stole – de mister fodfæste både fagligt og socialt.

Anja Heyman Bøhnke

Pædagogisk konsulent, CFU

Se overgangen med barnets øjne

En overgang har mange sider. Pædagoger og lærere skal jonglere skemaer, overleveringsmøder med kollegaer, overgangsbeskrivelser og dialogen med forældrene. For barnet handler overgangen om nogle få, men store spørgsmål: Hvad er nyt? Hvad kender jeg i forvejen? Og kender de nye voksne mig? Svarene har stor betydning for, om barnet føler sig trygt og trives.

Her gør genkendelighed en stor forskel.

Når skoledagen begynder på samme måde som i børnehaveklassen, eleverne stadig arbejder med sidemakkeren, og tingene står de samme steder, skal barnet ikke forholde sig til, at alt er nyt på én gang. Det giver tryghed og ro til at lære.

Det samme gælder de voksne. Når den nye lærer allerede ved, hvad barnet er god til, hvor der er brug for støtte, og hvilke indsatser der har virket, behøver barnet ikke bevise sig selv igen. Læreren kan møde barnet dér, hvor det er, fra første dag.

Men det forudsætter, at viden om barnet faktisk følger med.

Viden, der ender på gulvet

Før barnet starter i skole, gør dagtilbuddene et stort stykke arbejde. Pædagogerne skriver overgangsbeskrivelser, gennemfører sprogvurderinger og beskriver de indsatser, der er sat i gang. Det er værdifuld viden om både det enkelte barn og børnegruppen.

Men den viden bliver ikke altid brugt. Når overgangsmaterialet ligger i forskellige systemer og mapper, og der ikke er faste arbejdsgange for, hvordan det gives videre, kan det være svært at finde og bruge på skolen. Så ender dagtilbuddets arbejde på gulvet, og læreren må starte forfra.

Og hvis viden går tabt ved skolestarten, hvor opmærksomheden unægtelig er størst, er risikoen endnu større ved de glemte overgange. Når en klasse skifter lærer, kan viden om barnets sociale og faglige trivsel og igangsatte indsatser være spredt eller personbåret.

Derfor er det en fælles interesse at ændre på det. Så bliver arbejdet i dagtilbuddet og på hvert klassetrin noget, den næste kan stå på skuldrene af.

Den røde tråd: viden følger barnet

Hvis viden skal følge barnet, skal den samles ét sted. Hjernen&Hjertet er én platform, hvor viden følger barnet fra sundhedspleje og dagtilbud til skole og ungdomsuddannelse. Viden om trivsel, sproglig udvikling og indsatser fra dagtilbuddet ligger det samme sted som skolens egne vurderinger af fx læse- og skriveudvikling.

Det gør en konkret forskel ved her overgang:

Før skolestart

Inden barnet starter i skole, giver Overgangsmatrix skolen et samlet overblik over de kommende elevers sociale og faglige trivsel og de indsatser, der er sat i gang i dagtilbuddet. Det kan bruges direkte i klassedannelsen.

For det enkelte barn

Elevprofilen samler overgangsbeskrivelsen, gennemførte vurderinger og aktive fokuspunkter for det enkelte barn. Forældrene kan også selv bidrage til overgangsbeskrivelsen, fx med barnets egne interesser eller eget perspektiv på overgangen.

Gennem indskolingen og videre

Vurderingsmatrix viser klassens udvikling over tid gennem hele skoletiden. Når læreren i 1. klasse overtager, kan læreren se data fra både dagtilbud og børnehaveklasse. Og læreren i 3. eller 6. klasse kan se hele vejen tilbage.

Læs mere om Vurderingsmatrix

Med et samlet overblik kan du også stille det vigtige spørgsmål:
Er det de rigtige indsatser, I har sat i gang?

Når udviklingen kan følges fra overgang til overgang, bliver det lettere at se, hvad der virker, og hvor der skal justeres.

Men det er pædagoger og lærere, der kender barnet og vurderer, hvad det har brug for. Med Hjernen&Hjertet har de den viden, de skal bruge, samlet ét sted.

Et fælles ansvar

En god overgang handler ikke kun om første skoledag. Den handler om tryghed, genkendelighed og samarbejde, og ikke mindst om, at barnet bliver mødt af voksne, der kender det – hver gang noget skifter.

Det kræver ikke nødvendigvis store, nye tiltag.

Ofte handler det om at bruge den viden, der allerede findes: dagtilbuddets overgangsbeskrivelser, vurderingerne fra børnehaveklassen og erfaringerne fra de lærere, der kender barnetgodt. Når den viden er samlet og let at finde, har den næste voksne et solidt udgangspunkt.

Derfor er alle overgange et fælles ansvar. Dagtilbud, skole og forvaltning har hver deres del af opgaven, men barnet oplever det som én vej gennem skoletiden. Jo bedre de dele hænger sammen, jo tryggere bliver vejen.

Nysgerrig på, hvordan viden kan følge barnet hos jer?

Saml viden fra dagtilbud og skole ét sted, så den næste voksne har et godt indblik i barnet fra start. Jakob giver jer en gennemgang af, hvordan det kan se ud hos jer – også hvis I allerede bruger Hjernen&Hjertet og vil have mere ud af værktøjerne

Skriv til Jakob

Dagtilbud

Skole

Forvaltning

Sundhedspleje

Om Hjernen&Hjertet

De glemte overgange: Undgå at viden om barnet går tabt