TOPH-Skole i praksis: Kerteminde

TOPH-Skole er en model for tidlig opsporing og handleveje til skoler, udviklet over fire år og nu klar til alle kommuner i Hjernen&Hjertet. Kerteminde Kommune var tidligt med og har allerede mærket forskellen.

Et udviklingsprojekt med lokal effekt

TOPH-Skole – Tidlig Opsporing og Handleveje i grundskolen er udviklet i et samarbejde mellem Social- og Boligstyrelsen, Styrelsen for Undervisning og Kvalitet og kommunerne Jammerbugt, Tønder, Kerteminde og Slagelse.

Når vi arbejder med TOPH-Skole i Hjernen&Hjertet, betegner vi det Trivselsvurderinger TOPH. Det er et værktøj, der understøtter dét, skolerne allerede gør, når de arbejder med at støtte fællesskaber og de enkelte børns udvikling fagligt og socialt. Det sker ved at supplere fagpersonernes eksisterende viden med elevernes og forældrenes egne perspektiver, og ved at facilitere en fælles forståelse af trivsel i klassen. 

Trivselsvurderinger TOPH passede ind i Kertemindes lokale dagsorden

Kerteminde Kommune har en lokal dagsorden om styrkede børnefællesskaber og Trivselsvurderinger TOPH passede direkte ind i den ambition.

En af de vigtigste gevinster for Kerteminde har været at arbejde mere forebyggende med trivsel. Ud over fortsat at støtte de børn, der allerede er i mistrivsel, har Trivselsvurderinger TOPH også skærpet blikket for de børn, der viser tidlige tegn på mistrivsel, og hvor der er behov for øget opmærksomhed - så flere kan hjælpes tilbage i trivsel, inden udfordringerne vokser sig store. 

Det har betydet, at en del af det arbejde, der tidligere primært var rettet mod børn i mistrivsel, nu også bruges på de forebyggende indsatser for børn som viser begyndende tegn på mistrivsel. Erfaringen fra Kerteminde er, at denne flytning af fokus styrker trivslen i hele fællesskabet, og at det samtidig skaber bedre vilkår for de børn, der er i mistrivsel.

Vores oplevelse er, at Trivselsvurderinger TOPH styrker det samlede fællesskab – også for de børn, der er i mistrivsel."

Flemming Mahler Pedersen

Fællesleder for skoler og dagtilbud i Marslev og Nymarken

Sådan understøtter Hjernen&Hjertet Trivselsvurderinger TOPH

I Hjernen&Hjertet er Trivselsvurderinger TOPH integreret som en komplet arbejdsgang fra tidlig opsporing til konkrete handleveje:
assignment
Tidlig opsporing

Trivselsvurderingerne gør det nemt at samle perspektiver fra elever, forældre og fagpersonale i ét overblik. Forvaltningen kan opsætte op til to målinger om året, i forår og efterår.

query_stats
Faglig og social trivsel i sammenhæng

Vurderingsmatricen samler klassens trivsel og faglige resultater i ét dynamisk overblik, som kan bruges i sammenhæng med klassekonferencer, klassedannelse, opfølgning på indsatser mm.

volunteer_activism_black
Handleveje for klassen og den enkelte elev

Systemet indeholder værktøjer som klassehandleplan, relationsspind, fokuspunkt og meddelelsesbogen – alt integreret i ét system.

handshake_black
Tværfagligt samarbejde

I Hjernen&Hjertet kan der oprettes en fælles samarbejdsplatform for skolen, PPR og andre eksterne fagligheder. Her kan man dele viden, mødereferater og observationer samt udarbejde fælles handleplaner – alt samlet ét sted.

Læs mere om Trivselsvurderinger TOPH her

Implementering og tilpasning til den lokale virkelighed i Kerteminde

Kerteminde har tilpasset Trivselsvurderinger TOPH til den lokale virkelighed ved at udarbejde et eksemplarisk årshjul. Det fungerer som inspiration til, hvordan den enkelte skole kan flette trivselsvurderingerne ind i skolens eget årshjul, fx så de spiller sammen med skole-hjem samtalerne i efteråret.

For at sikre en tryg implementering har kommunen prioriteret at inspirere skolerne, så det er op til den enkelte skole at finde den tilgang, der passer bedst lokalt. De har blandt andet nedsat en styregruppe med repræsentanter fra skoler, PPR, ledelse og forvaltning, der koordinerer og deler erfaringer på tværs. Derudover er der blevet afholdt seminar for alle skoleledere med gennemgang af systemet og årshjulet. Målet var, at alle gik hjem og følte sig klar til at gå i gang. Forældrene har også fået en kort video som introduktion.

Styregruppens erfaring er et tidsestimat på ca. 15 timer pr. lærer pr. år, der arbejdes med trivselsvurderingerne. Estimatet er en hjælp for de øvrige skolers ledelse i planlægningen af året.

Smilende børn i et klasselokale
Der sker et fokusskifte i samtalerne i forbindelse med lærernes arbejde med TOPH-vurderingerne, fra adfærd til trivsel. Og det giver flere handlemuligheder for de voksne. Uhensigtsmæssig adfærd søges ofte ændret på individ- eller gruppeniveau. Når vi taler om trivsel, kan flere hjælpe med at få ændret problematikkerne [...] Værktøjet giver også anledning til at personalet reflekterer over egen praksis."

Marianne Dalager Ditlevsen

Konsulent og lærer, 10. klassecentret

Perspektiver: Mere kvalificeret trivselspraksis

Kerteminde ser store perspektiver i Trivselsvurderinger TOPH fremadrettet. Ambitionen er at omsætte vurderinger til indsatser, opleve positiv progression og arbejde endnu mere kvalificeret med trivsel.

Et særligt ønske er at koble det tværprofessionelle modul på, så socialrådgivere, sundhedsplejersker og andre fagpersoner kan arbejde ud fra det samme datagrundlag og et fælles sprog.

Trivselsvurderinger TOPH erstatter mavefornemmelser med strukturerede, faglige vurderinger - og det er netop den systematik, der har gjort Trivselsvurderinger TOPH til et naturligt valg for Kerteminde Kommune.

Man får et opgør med synsninger."

Flemming Mahler Pedersen

Fællesleder for skoler og dagtilbud i Marslev og Nymarken

Vil du vide mere om hvordan I kan arbejde med Trivselsvurderinger, TOPH i Hjernen&Hjertet?


Afrundet_Malene K. AndersenMalene Andersen

Senior Consultant

+45 51 61 15 27

eller udfyld kontaktformularen